2022 Menu
At Vælge 8
Uge 28, 2022
af Rick Joyner
Skrifterne åbenbarer historien om Guds handlemåde med menneskeheden. Gud skabte mennesket til at være Han's specielle venner for at få del i udviklingen og tilsynet med Han's specielle skabelse kaldet Jorden. Menneskets fald afbrød denne plan og bragte tragiske konsekvenser for både mennesket og jorden. Nu skal mennesket og alt levende under menneskets domæne opleve at dødens menneske frigives. Dette forhindrede dog ikke Guds plan for mennesket eller jorden. I stedet brugte Gud dette tilbageslag til at sætte et endnu højere formål i gang for mennesket: at kalde dem, der ønsker at være en del af Guds "nye skabelse" til at blive en bro mellem naturlige og åndelige riger og for at forløse og genoprette mennesket og jorden.
Syndefaldet ville ikke være sket, hvis Herren ikke havde givet mennesket fri vilje. Alligevel blev Gud, som kender enden fra begyndelsen, ikke overrasket, da mennesket valgte at være ulydig og ondskaben blev frigivet på jorden. Faktisk havde Han allerede sørget for dette i Han's plan, og tage Han's planer et skridt videre. Mennesket spiste den dødelige frugt, fordi han ønskede at være som Gud. Gud ville senere skabe en måde, hvorpå mennesket kunne blive som Gud, især dem, der ville elske, stole på og vise sig trofaste mod Ham, mod det store angreb af ondskab, der var opstillet mod dem. Disse ville blive adopteret som medlemmer af Guds egen familie og blive givet Han's guddommelige natur.
Apostlen Paulus refererede til dette "høje kald" i Fil. 3:13-14, da han sagde, at han ikke anså sig selv for at have opnået dette endnu, men han ville stræbe mod Guds høje kald i Kristus. Hvordan kunne den „største af alle apostle“ nær slutningen af sit liv sige, at han endnu ikke havde opnået det? Det er klart, at han ikke talte om frelse eller evigt liv, eftersom han havde opnået disse den dag, han troede på Jesus og Han's kors for hans forløsning. Han talte om "Guds høje kald i Kristus." Det højeste kald nogensinde er at blive adopteret ind i Guds egen familie og opnå det, Hebræerbrevet 11:35 omtaler som en "bedre opstandelse", en opstandelse til den guddommelige natur.
Så hvad med alle, der har troet på Kristus for deres forløsning, men endnu ikke har opnået dette "høje kald?" Skrifterne er vage, og at drage konklusioner ud fra vores egen logik om, hvad Gud kun delvist har åbenbaret, ville være en fejltagelse. Det, vi ved , er, at alle, der har stolet på Kristus og Han's kors for deres forløsning, har evigt liv. De største lærere i historien troede, at de, der opnåede dette "høje kald", ville genopstå som perfekte mennesker, leve som Adam før faldet og regere med Kristus for evigt. Det er rimeligt, men jeg foretrækker at vente og se, idet jeg ved, at deres sted vil være perfekt, fordi vores Gud og Han's planer er perfekte.
Vi ser gennem hele Bibelen, at der er niveauer af forhold til Gud. Nogle vil være Han's brud; andre vil blive inviteret til bryllupsfesten. For at der skal være "en bedre opstandelse", skal der også være "en mindre opstandelse", men vi ved, at enhver opstandelse vil være bedre, end hvad vi nu kan forestille os.
Igen kan vi undre os over sådanne ting, men hvis de ikke er specifikt åbenbaret i Skriften, er det i bedste fald spekulation, og vi må betragte det som sådan. Mange doktriner blev til falske doktriner, simpelthen fordi nogen blev dogmatiske om, hvad der kun er spekulation. Det, som Gud til dels har åbenbaret, bør forblive sådan indtil det rette tidspunkt. Vi må stole på, at det, Gud har åbenbaret i Skriften, er alt, hvad vi behøver at kende nu for at gøre Han's vilje, herunder at løbe kapløbet og presse på mod det høje kald.
Skrifterne indikerer, at der er forskellige niveauer af opstandelse, ligesom der er forskellige rækker af engle, men indtil videre ønsker Herren åbenbart, at nogle ting skal forblive et mysterium, og dette kræver tro på Ham. Sådanne mysterier bevarer vores liv til at tjene Ham på de eventyr, de formodes at være. Hvis apostlen Paulus, nær slutningen af sit bemærkelsesværdige liv, ikke kunne være sikker på, at han havde opnået det høje kald, er dette åbenbart ikke noget, vi vil vide før opstandelsen. Ikke desto mindre burde dette bringe os til det store fokus i Paulus' liv udtrykt i:
Fil. 3:13-14.
Jeg anser mig ikke for at have fat i det endnu; men én ting gør jeg:
glemmer hvad der ligger bagved og rækker frem til hvad der ligger et hoved,
Jeg jager videre mod målet for at få prisen for Guds høje kald i Kristus Jesus.
Der er et højt kald i Kristus, som er langt ud over enhver anden menneskelig opnåelse. Hvad er vigtigere i dette liv end at løbe kapløbet om denne krone? Selv om det ikke var for en så uudgrundelig pris, fortjener vor Konge en sådan hengivenhed.
Ugens Ord 29
OP